Uddannelse

 

 

Vi vil i Compass Group Danmark gerne være branchens bedste arbejdsgiver, og derfor sammensætter vi hvert år et kursusprogram, der tilgodeser den enkelte medarbejders personlige udvikling. Kursustilbuddene kan være af både intern og ekstern karakter.

•    Intern uddannelse: Den interne uddannelse dækker blandt andet undervisning og oplæring i administrative systemer og rutiner. Undervisningen bliver hovedsageligt afholdt af interne instruktører.
•    Ekstern uddannelse: Den eksterne uddannelse dækker i vid udstrækning lovbestemte uddannelseskrav og faglig efteruddannelses- og lederudvikling.
•    Ledertræningskursus: Et grundkursus på fire moduler i alle vores interne procedurer der typisk gennemføres inden for det første år i Eurest.
•    Individuelle uddannelsestilbud: Compass Group Danmark vil gerne støtte den enkelte medarbejders personlige udvikling. Vi tilbyder derfor dels individuelle kurser og dels tilskud til ekstern jobrelevant uddannelse.


Efteruddannelse og faglige kurser

Viden og evne går som regel hånd i hånd. Derfor tilbyder vi medarbejderne i Compass Group Danmark et bredt udvalg af faglige kurser og efteruddannelse.
Vi har for eksempel i samarbejde med nogle af restaurationsbranchens dygtigste kokke arrangeret en kokkeskole for vores køkkenchefer (kokke og ledere), hvor de får inspirerende madoplevelser sammen med deres kolleger.
Nogle af de kokke, vi har benyttet os af, er blandt andre: Bo Jacobsen fra Restaurationen i København, Paul Cunningham fra The Paul i Tivoli og Meyers Madhus.
Læs om da nogle af Eurests køkkenchefer var på besøg hos Bo Jacobsen fra Restaurationen i København.

Derudover tilbyder vi interne ”Gastronomi Inspirationskurser” til vores kokke og kantineassistenter, hvor det er vores egne, dygtige køkkenchefer, der underviser.
Planlægning af kurser og udviklingsmuligheder sker primært ved den årlige medarbejdersamtale (MUS), hvor der samtidig bliver udarbejdet en udviklingsplan for den enkelte medarbejder. 

Del denne side

Post a link to this page here